Fibersprængning i lysken
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”?
Så kan du få tilskud til din behandling hos os. Sygeforsikring “danmark” giver tilskud til alle former for fysioterapeutisk behandling. Husk blot at informere os om, at du er medlem, når du booker din tid.
Symptomer, behandling og øvelser
En fibersprængning i lysken opstår typisk ved en pludselig sidebevægelse. Et retningsskift, en finte eller et fald hvor benet tvinges ud til siden, og pludselig en skarp smerte på indersiden af låret tæt på lysken. Skaden ses oftest hos sportsfolk og motionister, der bevæger sig hurtigt fra side til side.
Fibersprængning i lysken er en af flere typer fibersprængninger vi ofte ser hos sportsfolk her hos Ryg og Knæcenteret. Det er også den skade, vi oftest oplever folk undervurderer. En lyskeskade, der ikke behandles ordentligt, kan udvikle sig til en kronisk tilstand der varer ved i månedsvis eller længere.
Her gennemgår vi hvad der sker i musklerne, hvordan du genkender skaden, og hvad der skal til for at undgå at den trækker ud.
Hvad sker der i lysken ved en fibersprængning?
Det vi i daglig tale kalder lysken er en gruppe muskler kaldet adduktorerne. Seks muskler der løber fra skambenet og ned langs indersiden af lårbenet, og som tilsammen trækker benet indad mod midten.
Den muskel der oftest rammes er adductor longus. Den arbejder hårdest når du laver en kraftfuld sidebevægelse, og det er derfor lyskeskader næsten altid opstår ved retningsskift, finter og blokerede spark. Musklen trækker sig kraftigt sammen for at skabe bevægelsen, og hvis belastningen overstiger hvad den kan klare, river fibrene over.
Bristningen sker typisk i overgangen mellem muskel og sene, eller helt oppe ved senefæstet på skambenet. Hvor skaden sidder har stor betydning for hvor lang tid den tager, fordi sener heler langsommere end muskelvæv. Strækkes fibrene blot uden at rive over, taler vi om en forstrækning, som typisk heler hurtigere.
Symptomer på fibersprængning i lysken
Symptomerne på en fibersprængning i lysken er ret genkendelige. De fleste af vores patienter beskriver følgende:
En huggende smerte En pludselig, skarp smerte på indersiden af låret eller oppe i lysken. Mange beskriver det som om noget revner.
Smerter ved at samle benene Det gør ondt at trække benet indad mod modstand, fordi det aktiverer de muskler der er skadet.
Stivhed Området strammer op, særligt om morgenen og når du starter en bevægelse. Stivheden er ofte mere udtalt end ved skader længere nede i benet.
Nedsat kraft Ved en kraftigere skade mister du evnen til at samle benene ordentligt, og det kan være svært at gå normalt.
Akutbehandling ved fibersprængning i lysken
De første timer efter skaden er vigtige. Følg RICE-princippet.
Rest: Fortsætter du, risikerer du at forværre skaden. Stop og kom væk fra banen.
Ice: Læg is på det ømme område hurtigst muligt, men ikke direkte på huden.
Compression: Et kompressionsbind eller stramme cykelshorts kan give et let pres mod indersiden af låret og begrænse hævelsen.
Elevation: Læg dig ned og hæv benet. Det hjælper med at holde hævelsen nede de første timer.
En vigtig advarsel der gælder netop lysken: undgå at strække ud i den akutte fase. Mange griber instinktivt fat i en udstrækning, men ved en frisk lyskeskade kan det forværre skaden og bane vej for kroniske gener.
Behandling af fibersprængning i lysken
Behandlingen foregår i faser, og lysken kræver mere tålmodighed end de fleste andre muskelskader. Hos Ryg og Knæcenteret er vores tilgang klar: det er bedre at vente en uge for længe end at gå i gang en dag for tidligt. Lyskeskader, der genoptrænes for hurtigt, er den hyppigste årsag til kroniske lyskesmerter.
Uge 1
Fokus er på at dæmpe smerten og give skaden ro. Aflastning, is og let bevægelse i lige linje. Ingen udstrækning og ingen sidebevægelser.
Uge 1 til 3: Gradvis opbygning
Når smerten er aftaget og du kan gå normalt, begynder opbygningen. Vi starter med lette øvelser hvor adduktorerne aktiveres uden hård belastning. Det er afgørende, at smerten ikke forværres, hverken under eller efter træning. Gør den det, er du gået for hurtigt frem.
Uge 3 og frem: Styrke og sport
Når du kan belaste uden smerter, begynder den egentlige genopbygning. Her arbejder vi ikke kun med adduktorerne, men også med hoftebøjere og mavemuskler, fordi de stabiliserer bækkenet og aflaster lysken. En stærk lyske alene er ikke nok hvis bækkenet er ustabilt.
Øvelser ved fibersprængning i lysken
Fase 1: Blød aktivering
Isometrisk adduktion: Lig på ryggen med en blød bold mellem knæene. Pres let sammen og hold 5 sekunder. 3 x 10.
Bækkenløft: Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft hoften til en lige linje fra knæ til skuldre. 3 x 10.
Gåture: Korte gåture i lige linje, flere gange dagligt.
Fase 2: Genopbygning
Adduktion med elastik: Stå med en elastik om anklen og træk benet roligt indad mod det andet ben. 3 x 12.
Sidesteg: Træd roligt til siden og tilbage. Inden for det smertefrie. 3 x 10.
Hoftebøjer-aktivering: Stå og løft knæet mod brystet i kontrolleret tempo. 3 x 12.
Fase 3: Styrke og sport
Copenhagen plank: Lig på siden støttet på underarmen med det øverste ben på en bænk. Løft hoften og hold. 3 x 5 til 10 sekunder.
Udfald til siden: Træd ud til siden i et bredt udfald og pres tilbage. 3 x 8 på hvert ben.
Sliders: Med en hånddug under foden på glat gulv, glid benet ud til siden og træk det kontrolleret ind igen. 3 x 8.
Genoptræning og varighed: hvornår er du rask?
Helingstiden afhænger af skadens omfang og hvor i musklen den sidder. Lysken er den skade, hvor tålmodighed betaler sig mest, fordi for tidlig tilbagevenden er den direkte vej til en kronisk skade.
Mild (få overrevne fibre): 2 til 4 uger.
Moderat (delvis overrivning): 4 til 8 uger.
Svær skade: 8 til 12 uger eller længere.
Bliver en lyskeskade ikke genoptrænet ordentligt, kan den udvikle sig til kroniske lyskesmerter der varer i månedsvis. Det er præcis derfor vi lægger så meget vægt på ikke at skynde os.
Hvornår skal du søge hjælp?
En fibersprængning i lysken kræver den rette behandling og genoptræning for at hele ordentligt, og risikoen for kroniske gener gør det ekstra vigtigt. Søg professionel hjælp hurtigst muligt hvis:
- Du har fået pludselige, kraftige smerter i lysken under sport.
- Du ikke kan samle benene eller gå normalt.
- Smerterne sidder oppe ved skambenet tæt på senefæstet.
- Smerterne har stået på i flere uger uden bedring.
- Smerterne vender tilbage hver gang du genoptager træning.
Er du i tvivl om din skade, eller har du brug for hjælp til genoptræningen, er du velkommen til at booke en tid hos Ryg og Knæcenteret. Vi vurderer skaden, finder årsagen og lægger en plan der får dig tilbage uden at risikere et kronisk forløb. Vi har klinikker i Køge, Nykøbing Falster, Borup og Møn. Læs også mere om vores behandling af lyskesmerter generelt.
Bestil en tid på din foretrukne klinik
Hvis du kunne tænke dig at komme i kontakt med vores dygtige personale, så er du altid velkommen til at give os et kald, eller bestille en tid online. Du kan vælge mellem vores forskellige klinikker som er lokaliseret i Køge, Nykøbing Falster, Borup og Møn.
Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at hjælpe dig.
Få tilskud til din behandling
Hos os kan du bruge din sundhedsforsikring, når du har brug for behandling. Vi samarbejder med langt de fleste private sundhedsforsikringer, herunder Tryg, PFA og Skandia.
Det varierer hvorvidt forsikringerne dækker det fulde beløb eller en andel af beløbet. Ring evt. til dit forsikringsselskab og hør nærmere, hvis du er i tvivl.
FAQ
Det afhænger af skadens omfang. En mild skade tager typisk 2 til 4 uger, en moderat 4 til 8 uger, og en svær skade kan tage 12 uger eller mere. Lyskeskader tager generelt længere tid end skader længere nede i benet, og forhastet genoptræning kan trække forløbet ud i månedsvis.
Ja, som regel, men gå i lige linje og undgå sidebevægelser. Gør det decideret ondt at gå, kan krykker lindre de første dage.
Copenhagen Plank er den bedst dokumenterede øvelse mod lyskeskader. Den styrker adduktorerne på en måde, der både genopbygger og forebygger. Den hører dog hjemme i den senere fase, og man bør starte med lette isometriske øvelser først.
Ved en frisk lyskeskade kan udstrækning forværre overrivningen og øge risikoen for en kronisk skade. Udstrækningen hører først hjemme senere i forløbet, når musklen er begyndt at hele.
Ja, og det er den reelle risiko ved lyskeskader. Den hyppigste årsag til kroniske lyskesmerter er for tidlig tilbagevenden til sport efter en akut skade. Derfor er tålmodig og struktureret genoptræning så vigtig netop her.
Du bør søge professionel hjælp, både for at få stillet den rigtige diagnose og for at undgå et kronisk forløb. Lyskesmerter kan også skyldes andre ting som lyskebrok, og derfor er en vurdering en god idé. En fysioterapeut kan afklare skaden og lægge en genoptræningsplan.