Korsbåndsskade
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”?
Så kan du få tilskud til din behandling hos os. Sygeforsikring “danmark” giver tilskud til alle former for fysioterapeutisk behandling. Husk blot at informere os om, at du er medlem, når du booker din tid.
Korsbåndsskade i knæet
En korsbåndsskade i knæet sker, når et af de bånd, der stabiliserer knæet indefra, bliver strakt for hårdt eller revet over. Den rammer oftest unge, aktive mennesker under sport, og den kommer tit med et smæld, hurtig hævelse og en følelse af, at knæet svigter. De fleste kan genvinde fuld funktion, men det kræver et grundigt genoptræningsforløb, uanset om du bliver opereret eller ej.
Hvor sidder korsbåndet?
Du har to korsbånd i hvert knæ. De krydser hinanden inde midt i leddet og forbinder lårbenet med skinnebenet. Det forreste korsbånd (ACL) holder skinnebenet fra at glide for langt frem og styrer knæets rotation. Det bageste korsbånd (PCL) holder igen den modsatte vej. Det er næsten altid det forreste korsbånd, der skades, og det er derfor, de fleste taler om en ACL-skade, når de taler om korsbånd. Tilsammen sørger de to bånd for, at knæet er stabilt, når du drejer, bremser op eller lander. En korsbåndsskade er blandt de mere alvorlige årsager til knæsmerter.
Sådan sker skaden
En korsbåndsskade opstår sjældent ved kontakt med en modspiller. Den sker typisk, når du vrider i knæet med foden plantet i jorden, bremser hårdt op eller lander skævt efter et hop. Derfor er den så almindelig i fodbold, håndbold, basketball og på ski. Mange hører eller mærker et smæld i selve øjeblikket, og knæet hæver hurtigt op inden for de første timer, fordi der kommer blod i leddet. Bagefter føles knæet ofte ustabilt, som om det kan give efter under dig, særligt når du drejer. En korsbåndsskade sker ofte sammen med en meniskskade, fordi det samme vrid kan ramme begge dele på én gang.
Sådan undersøges en korsbåndsskade
Vi kan komme langt med en klinisk undersøgelse, før der overhovedet er tale om en scanning. De to vigtigste håndgreb er Lachmans test og skuffetesten. Ved Lachmans test bøjer vi knæet let og trækker forsigtigt skinnebenet fremad for at mærke, hvor stabilt det forreste korsbånd er, og om der er et fast stop. Skuffetesten gør det samme med knæet bøjet i en ret vinkel. Er der mistanke om en overrivning, bekræftes den med en scanning (MR), der samtidig viser, om menisken eller brusken også er ramt. Et almindeligt røntgenbillede kan ikke vise korsbåndet, kun knoglerne.
Operation eller genoptræning?
Det er her, mange bliver overraskede. En korsbåndsskade betyder ikke automatisk, at du skal opereres. Aarhus Universitetshospital har en hel patientvejledning om behandling uden operation, og den peger på, at nogle mennesker genvinder fuld stabilitet gennem træning alene. Inden for forskningen kaldes de mennesker copers, fordi knæet fungerer, selvom korsbåndet ikke er intakt. Andre oplever, at knæet bliver ved med at svigte, og for dem kan en operation være det rigtige. Det gælder ofte yngre, der vil tilbage til sport med mange retningsskift. Uanset valget er et grundigt genoptræningsforløb nødvendigt i begge tilfælde. En operation er ikke en genvej udenom træningen, den lægger et forløb oveni.
Genoptræning i faser
Fase 1. De første uger. Få hævelsen ned og genvind fuld udstrækning af knæet. Aktivér lårmusklen igen, og få en normal gang tilbage. Det lyder enkelt, men fuld udstrækning tidligt er en af de vigtigste ting for hele forløbet.
Fase 2. Styrke og kontrol. Byg styrken op i lår, baglår og hofte, og træn balancen, så knæet igen kan stole på sig selv. Her arbejder vi meget med enkeltbensøvelser og gradvist tungere belastning.
Fase 3. Løb, spring og sport. Når styrken er tæt på ens i de to ben, går vi i gang med løb, hop og retningsskift, der ligner de bevægelser, din sport kræver.
Grundreglen er den samme hele vejen. Vi rykker videre efter, hvad knæet kan, ikke efter kalenderen. Hævelse, manglende udstrækning eller et knæ, der svigter, betyder, at vi bliver i fasen lidt endnu.
Tilbage til sport
Det spørgsmål, de fleste idrætsudøvere brænder efter at få svar på, er, hvornår de må spille igen. Det ærlige svar er, at det oftest tager omkring ni til tolv måneder at vende tilbage til sport med fuld kontakt og mange retningsskift. Men tid alene er ikke nok. Vi ser på, om benet er lige så stærkt som det raske, om du kan hoppe og lande sikkert på ét ben, og om du bevæger dig uden at kompensere. At vende for tidligt tilbage er en af de hyppigste årsager til, at korsbåndet ryger igen. På lang sigt øger en korsbåndsskade risikoen for slidgigt i knæ, og god genoptræning er med til at holde den risiko nede.
Sådan forløber et forløb hos Ryg og Knæcenteret
Vi opererer ikke, og det er en vigtig pointe. Vores rolle er genoptræningen, som du har brug for, uanset om du bliver opereret eller ej. Vi starter med at undersøge knæet grundigt og lægge en plan, der passer til dit mål, hvad enten det er at gå trygt på arbejde igen eller tilbage på banen. Handler din sag om en arbejdsskade, er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer en eventuel méngrad, ikke os. Er dit knæ lige blevet skadet og hævet op, så få det vurderet af en læge, før du belaster videre. Er du klar til at komme i gang, så book en tid.
Bestil en tid på din foretrukne klinik
Hvis du kunne tænke dig at komme i kontakt med vores dygtige personale, så er du altid velkommen til at give os et kald, eller bestille en tid online. Du kan vælge mellem vores forskellige klinikker som er lokaliseret i Køge, Nykøbing Falster, Borup og Møn.
Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at hjælpe dig.
Få tilskud til din behandling
Hos os kan du bruge din sundhedsforsikring, når du har brug for behandling. Vi samarbejder med langt de fleste private sundhedsforsikringer, herunder Tryg, PFA og Skandia.
Det varierer hvorvidt forsikringerne dækker det fulde beløb eller en andel af beløbet. Ring evt. til dit forsikringsselskab og hør nærmere, hvis du er i tvivl.
FAQ
Ja, mange kan godt gå på et knæ med en korsbåndsskade, når den værste hævelse har lagt sig. Det, der driller, er ikke gang på lige flader, men drejninger og retningsskift, hvor knæet kan svigte. Kan du ikke støtte på benet, eller svigter knæet gentagne gange, skal du have det vurderet.
Et helt overrevet forreste korsbånd vokser som regel ikke sammen igen af sig selv. Alligevel kan mange fungere godt uden et intakt korsbånd, fordi musklerne omkring knæet kan overtage en stor del af stabiliteten gennem træning. Ved delvise skader kan båndet nogle gange hele tilstrækkeligt.
De fleste husker et tydeligt smæld i skadesøjeblikket efterfulgt af hurtig hævelse og smerte. Bagefter føles knæet ustabilt, som om det ikke kan bære, og mange tør ikke belaste det. Det er den svigtende, usikre fornemmelse, der er mest typisk.
Du har to korsbånd i hvert knæ, et forreste og et bageste. Det forreste er langt det hyppigst skadede.
En skade på det bageste korsbånd er mere sjælden og opstår ofte ved et direkte slag mod skinnebenet. Det forreste korsbånd skades oftere og har som regel større betydning for stabiliteten under sport, så det er det, der kræver mest genoptræning.
Selve operationen tager oftest omkring en time, men det er ikke det, der afgør, hvornår du er tilbage. Det gør genoptræningen, der typisk strækker sig over ni til tolv måneder, før du kan vende tilbage til sport.