Meniskskade
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”?
Så kan du få tilskud til din behandling hos os. Sygeforsikring “danmark” giver tilskud til alle former for fysioterapeutisk behandling. Husk blot at informere os om, at du er medlem, når du booker din tid.
Hvad er menisken?
Menisken er to halvmåneformede bruskskiver i hvert knæ, en på indersiden (medial) og en på ydersiden (lateral). De ligger mellem lårben og skinneben og virker som knæets støddæmpere. De fordeler belastningen, giver stabilitet og beskytter brusken, hver gang du går, løber eller sætter dig ned. Menisken på indersiden bliver oftest skadet, blandt andet fordi den sidder mere fast og bevæger sig mindre end den på ydersiden. Når nogen søger på, hvor menisken sidder, tænker de typisk på den mediale, for det er den, der oftest giver smerter. En meniskskade er en af de hyppigste årsager til knæsmerter.
Sådan føles en meniskskade
Det klassiske tegn er smerter på indersiden af knæet, tit sammen med hævelse, der kan komme nogle timer efter selve skaden. Mange mærker en klikkende eller låsende fornemmelse, og nogle oplever, at knæet svigter eller giver efter under dem. Smerten bliver typisk værre, når du drejer eller vrider i knæet. Nogle kan ikke strække benet helt ud eller bøje knæet uden smerter, og det peger på, at menisken kan blokere leddet mekanisk.
Traumatisk eller degenerativ skade?
Der er reelt tale om to forskellige tilstande. Den traumatiske meniskskade rammer typisk yngre, der vrider knæet med foden plantet, ofte til fodbold, håndbold eller ski. Den kommer pludseligt og har en tydelig skadesmekanisme. Den degenerative meniskskade ses hos ældre og skyldes slitage over tid uden en enkelt skade. Forskellen er afgørende, fordi de to ikke har samme prognose eller behandling. Mange, der tror, de har en meniskskade, har i virkeligheden begyndende slidgigt i knæ, hvor menisken er en del af billedet, men ikke hele forklaringen. Beslægtede tilstande som løberknæ og springerknæ kan også give smerter i og omkring knæet.
Hvornår skal du søge læge?
Nogle tegn bør ses af en læge hurtigt. Et låst knæ, du ikke kan strække helt ud, er det tydeligste, fordi menisken kan sidde i klemme i leddet. Det samme gælder kraftig hævelse umiddelbart efter et traume, eller et knæ, der gentagne gange svigter under dig. En meniskskade kan ikke ses på et almindeligt røntgenbillede, som kun viser knoglerne. Skal skaden bekræftes, kræver det en scanning (MR). Hos os hjælper vi med at vurdere, om det er nødvendigt, og henviser via dit lægehus, hvis der er behov.
Operation eller træning?
Det er spørgsmålet, de fleste sidder med, og svaret er bedre nyt, end mange tror. For den degenerative meniskskade viser forskningen, at superviseret træning giver samme resultat som en kikkertoperation på længere sigt. Den nationale kliniske retningslinje for meniskskader anbefaler netop træning frem for kirurgi ved denne type skade. Operation er stadig det rigtige i nogle tilfælde, først og fremmest ved et mekanisk låst knæ eller en traumatisk ruptur hos en yngre, hvor symptomerne ikke svinder. For langt de fleste andre er træning både den sikreste og den mest effektive vej, og den undgår de risici, en operation altid rummer.
Genoptræning i faser
Ro på hævelsen og genvind bevægeligheden
Isometrisk quadriceps. Lig ned, pres knæet mod underlaget, hold nogle sekunder.
Lig på ryggen og glid langsomt hælen ind mod ballen og ud igen.
Inden for det smertefrie, flere gange dagligt.
Byg styrken op igen
Bøj knæene til en tredjedel og rejs dig kontrolleret.
Træd op på et lavt trin med det skadede ben og ned igen.
For hoftestyrke.
Tilbage til hverdag og sport
Kontrolleret.
Gerne på et blødt underlag.
Mod løb, spring og retningsskift, hvis din sport kræver det.
Grundregel hele vejen. Øvelserne må mærkes, men ikke gøre ondt, og knæet skal have det samme eller bedre dagen efter. Bliver det værre, så gå et trin tilbage.
Varighed og prognose
Hvor lang tid det tager afhænger af, hvilken type skade du har. En degenerativ meniskskade, der trænes, bliver ofte mærkbart bedre i løbet af seks til tolv uger, men for nogle tager det længere. En traumatisk skade og et forløb efter operation kan strække sig over flere måneder. Det, der rykker prognosen, er især, hvor konsekvent du træner, og om der samtidig er slidgigt i knæet.
Mange oplever, at menisken gør mest ondt om natten. Det skyldes ofte, at knæene presser mod hinanden, når du ligger på siden. En pude mellem knæene aflaster leddet og hjælper mange til at sove bedre.
Sådan behandler vi meniskskade i Ryg og Knæcenteret
Vi starter med at finde ud af, hvilken type meniskskade du har, for det afgør hele forløbet. Derfra lægger vi et træningsprogram, der er tilpasset dig, og følger dig tæt, mens belastningen bygges op. Undervejs justerer vi øvelser og tempo, så vi rammer det niveau, hvor knæet bliver stærkere uden at blive irriteret. Er du i tvivl, om du skal opereres eller trænes, så book en tid, så finder vi ud af det sammen.
Bestil en tid på din foretrukne klinik
Hvis du kunne tænke dig at komme i kontakt med vores dygtige personale, så er du altid velkommen til at give os et kald, eller bestille en tid online. Du kan vælge mellem vores forskellige klinikker som er lokaliseret i Køge, Nykøbing Falster, Borup og Møn.
Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at hjælpe dig.
Få tilskud til din behandling
Hos os kan du bruge din sundhedsforsikring, når du har brug for behandling. Vi samarbejder med langt de fleste private sundhedsforsikringer, herunder Tryg, PFA og Skandia.
Det varierer hvorvidt forsikringerne dækker det fulde beløb eller en andel af beløbet. Ring evt. til dit forsikringsselskab og hør nærmere, hvis du er i tvivl.
FAQ
Den yderste del af menisken har blodforsyning og kan hele, mens den inderste del ikke har og derfor sjældent gror sammen igen. Selvom vævet ikke altid heler, kan de fleste blive smertefri og fungere normalt igen med træning, fordi musklerne omkring knæet aflaster og stabiliserer leddet.
I starten handler det om at holde hævelsen nede og bevare bevægeligheden med rolige øvelser. Undgå de bevægelser, der låser eller vrider knæet, men hold benet i gang frem for at hvile det helt. Gradvis styrketræning er det, der på sigt gør knæet stabilt igen.
Ja, de fleste kan godt gå, og let belastning er som regel godt for knæet. Kan du derimod ikke strække benet helt ud, eller svigter knæet under dig, bør du få det vurderet, før du belaster videre.
Nej. Et røntgenbillede viser kun knoglerne, ikke menisken. Skal en meniskskade bekræftes, kræver det en scanning (MR). Røntgen bruges til gengæld til at vurdere, om der er slidgigt i knæet.
For de fleste er superviseret træning den anbefalede behandling, også ved en del større skader. Operation er forbeholdt et mekanisk låst knæ eller traumatiske skader, hvor symptomerne ikke svinder trods træning.
Nedsat bevægelighed og smerter ved bøj er almindeligt tidligt i forløbet. Bliver knæet ved med at være låst eller kan ikke bøjes og strækkes frit, bør det undersøges, da menisken kan blokere leddet.