Skinnebensbetændelse
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”?
Så kan du få tilskud til din behandling hos os. Sygeforsikring “danmark” giver tilskud til alle former for fysioterapeutisk behandling. Husk blot at informere os om, at du er medlem, når du booker din tid.
Skinnebensbetændelse
Skinnebensbetændelse rammer typisk, når du har løbet flere kilometer end normalt, er begyndt at løbe på et nyt underlag eller træner op til et løb. Smerten sidder langs indersiden af skinnebenet og melder sig, når du sætter i gang. Navnet er lidt misvisende da der ikke er tale om en infektion, men en belastningsreaktion i knoglehinden, hvor musklerne hæfter sig til skinnebenet. Det gør ondt i skinnebenet, men årsagen ligger sjældent i selve knoglen. Den ligger i, hvordan benet bliver belastet.
Hvad er skinnebensbetændelse?
Skinnebensbetændelse er den folkelige betegnelse for det, vi fagligt kalder medial tibial stress syndrome. Det er en overbelastning af knoglehinden og de muskler, der hæfter langs indersiden af skinnebenet. Når underbenet gentagne gange bliver belastet mere, end vævet kan nå at tilpasse sig, reagerer knoglehinden med irritation og ømhed.
Ordet “betændelse” leder mange på afveje. Der er hverken bakterier eller infektion involveret. Det er en mekanisk belastningsskade hvor vævet er blevet presset hurtigere, end det kan følge med til.
Symptomer: sådan føles skinnebensbetændelse
Det typiske forløb starter mildt. De første gange gør det ondt i skinnebenet, når du varmer op, hvorefter smerten ofte aftager, mens du løber, for så at vende tilbage bagefter. Det er det klassiske tidlige tegn, og det er også her, de fleste fortsætter for længe, netop fordi smerten forsvinder undervejs.
Fortsætter belastningen, ændrer mønsteret sig. Smerten kommer tidligere, bliver hængende under hele turen og kan til sidst gøre ondt, når du bare går eller når du sidder helt stille. Nogle mærker ømme skinneben om morgenen, andre får ondt i skinnebenet om natten. Får du smerter i skinnebenet ved hvile, er det et tegn på, at tilstanden har stået på et stykke tid og skal tages alvorligt.
Ømheden sidder som regel langs en strækning på flere centimeter, ikke som ét afgrænset ømt punkt. Det er en vigtig detalje, som vi vender tilbage til, når skinnebensbetændelse skal skelnes fra et træthedsbrud.
Hvor sidder smerten? Indvendig, forreste eller ydre skinneben
Skinnebensbetændelse sidder oftest på indersiden af skinnebenet, i den nederste to tredjedel af underbenet. Det er den klassiske variant, hvor musklerne på bagsiden og indersiden af læggen trækker i knoglehinden.
Nogle oplever i stedet smerter på forsiden af skinnebenet eller smerter på ydersiden af skinnebenet. Placeringen betyder noget, fordi det er forskellige muskler, der belastes, og fordi smerter på ydersiden nogle gange skyldes noget andet end klassisk skinnebensbetændelse. Kan du mærke, at det snerper eller giver krampe i skinnebenet efter nogle minutters løb og forsvinder igen, når du stopper, er det værd at få undersøgt nærmere.
Hvorfor får man skinnebensbetændelse?
Skinnebensbetændelse er en belastningsskade, og belastningen kommer sjældent fra ét sted alene. Som regel er det en kombination:
- Du har trappet løbemængden eller intensiteten hurtigere op, end kroppen kunne følge med til.
- Underlaget er hårdt. Asfalt og beton belaster mere end grus og skovsti.
- Skoene er slidte eller passer dårligt til din fod og din løbestil.
- Din løbestil og fodens stilling sender belastningen et uhensigtsmæssigt sted hen.
- Læg og fod mangler styrke til at dæmpe stødet ved hvert skridt.
Fælles for dem alle er, at problemet sjældent sidder i selve skinnebenet. Det opstår af, hvordan benet bliver belastet.
Er det skinnebensbetændelse eller noget andet?
Smerter i skinnebenet er ikke altid skinnebensbetændelse. To andre tilstande giver ubehag i samme område, men skal behandles vidt forskelligt. Forskellen er værd at kende, før du forsøger at træne dig ud af det.
Træthedsbrud. Et træthedsbrud er en fin revne i selve knoglen fra gentagen belastning. Hvor skinnebensbetændelse gør diffust ondt over en strækning, sidder smerten her som ét skarpt punkt, du kan sætte fingeren på. Den gør typisk ondt, når du hopper eller løber på ét ben, bliver værre uge for uge og kan vække dig om natten. Er smerten punktformet og tiltagende, hører den hjemme hos lægen og skal ofte scannes, det er ikke noget, man træner sig ud af.
Kompartmentsyndrom. Den anstrengelsesudløste type giver en trykkende, spændt fornemmelse i underbenet, der bygger sig op efter et bestemt antal minutters løb og forsvinder igen, når du stopper. Nogle mærker prikken eller følelsesløshed i foden undervejs. Netop det mønster adskiller det fra skinnebensbetændelse: smerten kommer af aktivitet på nogenlunde fast tid og letter i hvile, mens smerten ved skinnebensbetændelse som regel er der fra start.
Behandling: hvad kan du selv gøre?
Det vigtigste, du selv kan gøre, er at skrue ned for det, der gør ondt. Du behøver ikke holde helt op, men belastningen skal ned på et niveau, hvor skinnebenet ikke bliver provokeret. Træner du videre gennem smerten, kan et problem, der kunne være væk på få uger, trække ud i måneder.
Et par ting kan lindre undervejs. Massage og udrulning af læggen løsner de stramme muskler, tape kan aflaste en periode, og smertestillende gel dæmper smerten. Men ingen af delene retter årsagen. Du kan læse mere om massage og Voltaren under de ofte stillede spørgsmål.
Du kan lindre selv, men skinnebensbetændelse forsvinder først for alvor, når du finder det, der udløste den, og laver det om. Det samme gælder beslægtede skader som hælspore og fibersprængning. Sådan arbejder vi i Ryg og Knæcenteret: vi behandler årsagen, ikke symptomet. Kommer smerten igen, hver gang du trapper op, så book en tid hos os. Så finder vi ud af, hvad der belaster benet, og lægger en plan for det.
Øvelser mod skinnebensbetændelse
Ro på og let aktivering
Op på forfoden og sænk langsomt igen. Sid på en stol.
Træk tæerne op mod dig og pres dem roligt væk igen.
Stå mod væggen med bagerste ben strakt og hælen i gulvet. Pr. side.
Opbygning af styrke
Gerne ud over en trappekant, så hælen kommer under vandret.
Op på to ben, flyt vægten til ét, og sænk langsomt ned. Pr. ben.
Sæt en elastik om foden og træk tæerne op mod modstand.
Tilbage til løb
Fx 1 min løb og 1 min gang. Byg løbetiden langsomt op fra gang til gang.
Små, kontrollerede hop på stedet, senere på ét ben.
Øg din ugentlige løbemængde med højst omkring 10 % ad gangen.
Grundregel hele vejen. Øvelserne må mærkes, men ikke gøre ondt, og skinnebenet skal have det samme eller bedre dagen efter. Bliver det værre, så gå et trin tilbage.
Bestil en tid på din foretrukne klinik
Hvis du kunne tænke dig at komme i kontakt med vores dygtige personale, så er du altid velkommen til at give os et kald, eller bestille en tid online. Du kan vælge mellem vores forskellige klinikker som er lokaliseret i Køge, Nykøbing Falster, Borup og Møn.
Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at hjælpe dig.
Få tilskud til din behandling
Hos os kan du bruge din sundhedsforsikring, når du har brug for behandling. Vi samarbejder med langt de fleste private sundhedsforsikringer, herunder Tryg, PFA og Skandia.
Det varierer hvorvidt forsikringerne dækker det fulde beløb eller en andel af beløbet. Ring evt. til dit forsikringsselskab og hør nærmere, hvis du er i tvivl.
FAQ
Ja, men ikke som du plejer. Total hvile er sjældent nødvendig, og for de fleste er det heller ikke det rigtige, fordi vævet har brug for en vis belastning for at blive stærkere igen. Reglen er, at du må løbe på et niveau, hvor skinnebenet ikke gør mere ondt under og efter turen, og hvor det har det lige så godt dagen efter. I praksis betyder det som regel kortere ture, langsommere tempo, blødere underlag og færre løbedage om ugen. Gør det ondt at løbe, eller er skinnebenet mere ømt dagen derpå, er du over grænsen og skal skrue yderligere ned.
For de fleste tager det mellem to og seks uger at komme af med, hvis den bliver opdaget tidligt og belastningen justeres. Har den stået på længe, inden du gør noget ved den, kan der gå betydeligt længere. Måneder er ikke ualmindeligt. Det, der afgør tiden, er især hvor tidligt du skruer ned, hvor konsekvent du styrer belastningen, og om den underliggende årsag bliver rettet. Træner du igennem smerten, stiller du reelt uret tilbage hver gang.
Kontakt en fysioterapeut, hvis smerten ikke bliver bedre efter et par ugers aflastning, hvis den vender tilbage, hver gang du trapper op, eller hvis du er i tvivl om, hvad der egentlig udløser den. Nogle tegn bør sende dig videre hurtigere. Har du ét skarpt, afgrænset ømt punkt på knoglen, eller gør det ondt om natten og i hvile, kan det være et træthedsbrud frem for skinnebensbetændelse. Det samme gælder, hvis det bliver tydeligt værre uge for uge. Så bør du have det vurderet.
Smerten sidder langs indersiden af skinnebenet over flere centimeter og er værst, når du starter aktivitet. Kan du sætte fingeren på ét afgrænset ømt punkt, eller kommer smerten som en trykkende spænding efter nogle minutters løb, er det sandsynligvis noget andet. Læs mere i afsnittet om træthedsbrud og kompartmentsyndrom.
Massage kan være en god hjælp undervejs. At massere og rulle læggen ud løsner de stramme muskler, der trækker i knoglehinden, og de fleste oplever det som lindrende. Men massage behandler ikke årsagen. Det gør skinnebenet mere komfortabelt og genoptræningen lettere, men gør ikke skaden god alene. Brug det som supplement til belastningsstyring og øvelser, ikke i stedet for.
Voltaren og lignende smertestillende gel kan dæmpe smerten i en periode, men behandler ikke det, der er galt. Ulempen er, at gelen kan sløre smerten, så du kommer til at belaste videre på et skinneben, der havde brug for aflastning. Bruger du den for at få hverdagen til at fungere, er det fint. Bruger du den for at kunne træne, som om der ikke var noget galt, arbejder den imod dig.