top of page
Ryg og Knaecenter logo.png

Skuldersmerter - årsager og behandling

Hvis du oplever skuldersmerter, så er du helt sikkert ikke alene. Smerter omkring skulderen er hyppige, og kan nedsætte din funktionsevne og velvære, samt besværliggøre helt almindelige bevægelser og gøremål i hverdagen. Skulderleddet er et af kroppens mest komplekse og bevægelige led, og har man først fået problemer med skulderen, kommer man til at mærke det i mange situationer i løbet af dagen.

 

Hvis du ønsker at blive lidt klogere på hvad årsagerne til skuldersmerter kan være, eller hvordan man evt. kan behandle skuldersmerter, så er du kommet til det rette sted. Herunder kan du finde nogle af de hyppigste årsager til skuldersmerter, samt nogle af de mest almindelige behandlingsmetoder. Har du nogle spørgsmål, eller ønsker at komme i behandling hos en af vores dygtige fysioterapeuter, så skal du endelig ikke tøve med at række ud til os.

​

Hvad er årsagerne til skuldersmerter?

Skuldersmerter er først og fremmest en helt almindelig form for smerte. Det er et problem de fleste mennesker kommer til at have i løbet af deres liv, men er ofte heldigvis noget som kan behandles effektivt og fjernes. Der kan være mange årsager til dine skuldersmerter, men nogle af de mest almindelige årsager er:

 

  • Overanstrengelse af musklerne omkring skulderen

  • Sener, der blevet overbelastet eller irriteret

  • Skader på led, brusk eller knogler i skulderen 

  • Betændelse i led eller muskler

​

Der er ikke usædvanligt at det ofte er en kombination af flere af ovenstående ting, der får skuldersmerterne til at opstå. Skuldersmerter kan også have andre årsager, som ikke er så almindelige. Hvis du derfor oplever skuldersmerter, der ikke forsvinder igen, eller hvis de bliver værre, så bør du altid søge læge. 

​

Sådan behandler du skuldersmerter

Uanset hvad årsagen til dine skuldersmerter måtte være, så er der heldigvis masser af metoder, hvorpå man kan behandle og lindre smerterne. Hos Ryg og Knæcenteret har vi mange års erfaring i at diagnosticere og behandle skuldersmerter, og vores behandlingsforløb for skuldersmerter vil ofte have fokus på øvelsesterapi i form af mobilisering og styrkeøvelser. Vores behandlinger inkludere ofte én eller flere af nedenstående behandlingsmetoder.

 

Massage / behandling

Massage er en af de bedste behandlinger for skuldersmerter. Massage kan hjælpe med at lindre smerter, øge fleksibiliteten i musklerne og forbedre blodcirkulationen. Det kan også hjælpe med at lindre stress og spændinger, som ofte forværrer skuldersmerter.

 

Mobilisering

Mobilisering er en række dynamiske udstrækningsøvelser og bevægelser, som er med til at stimulere dine muskler og led. Mobilisering er en meget let form for terapeutisk behandling, der med sine gentagne bevægelser, er med til at varme vævet i skulderen op, og kan lindre muskelspændinger og smerter.

 

Øvelser

Øvelser er en af de bedste behandlinger for skuldersmerter. De kan hjælpe med at styrke og støtte musklerne og forbedre fleksibiliteten. De kan, ligesom med massage, også hjælpe med at forbedre blodcirkulationen og lindre stress og spændinger.

 

Varme og kulde

Brug af varme og kulde er en effektiv behandling for mange forskellige typer af smerter, herunder skuldersmerter. Varme kan hjælpe med at lindre smerter og spændinger i musklerne, mens kulde kan hjælpe med at lindre betændelse og hævelse.

bottom of page