
Hvad er slidgigt?
Slidgigt, også kendt som artrose, er en meget udbredt gigtsygdom, hvor ledbrusken langsomt bliver nedbrudt. Slidgigt kan både forekomme hvis brusken udsættes for alt for stor belastning, f.eks. ved udførelse af sport med mange gentagne stød eller belastninger på eksempelvis knæet, eller hvis brusken er syg og ikke tåler almindelig belastning. Resultatet af slidgigt vil være at din brusk nedbrydes hurtigere end den opbygges, hvilket resulterer i at brusken kan sprække og senere hen helt forsvinde.
Slidgigt kan ramme alle, men forekommer hyppigere i takt med alderen, og er en af de mest almindelige årsager til funktionsnedsættelse hos ældre mennesker. Pr. 2022 er over 300.000 mænd og kvinder i Danmark blevet diagnosticeret med slidgigt, som på den ene eller anden måde påvirker deres hverdag og velvære. Hvis du oplever daglige udfordringer som resultat af slidgigt, så kan det være en god idé at komme i behandling. Hos Ryg og Knæcenteret har vi mange års erfaring i at mindske smerterne forbundet med slidgigt, og med vores tværfaglige team bestående af dygtige fysioterapeuter og osteopater, hjælper vi dig godt på vej mod en hverdag med bedre bevægelighed og funktionsevne.
Symptomer på slidgigt
Slidgigt (artrose) forekommer i forskellige grader. Nogle mennesker oplever store smerter og ubehag, mens andre oplever få til ingen smerter forbundet med slidgigt. Symptomerne varierer derfor meget fra person til person. Når det er sagt, så findes der fortsat en række typiske symptomer forbundet med nedbrud brusk. Disse inkluderer blandt andet:
-
Stive led om morgenen
-
Nedsat bevægelighed i leddet
-
Hævelse af leddet (især i forbindelse med belastning)
-
Knasen i leddet
-
Strålende smerte væk fra leddet
Hvis du oplever flere af ovenstående symptomer, eller generelt mistænker at du oplever smerter som et resultat af slidgigt, vil det være en god idé at besøge din læge som kan undersøge dig nærmere. En diagnose vil typisk blive stillet ved hjælp af en helt almindelig røntgenundersøgelse. Efter en evt. diagnose vil du kunne komme i et behandlingsforløb hos en klinik, hvis du ønsker at mindske dine smerter og øge din bevægelighed.
Behandling af slidgigt
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at helbrede slidgigt. Men gennem grundig og målrettet træning derhjemme eller hos en fysioterapeut, er det muligt at nedsætte smerterne, øge bevægeligheden og forhindre forværrelse af sygdommen. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at tage medicin mod smerterne.
Hos Ryg og Knæcenteret gør vi brug af trænings- og uddannelsesforløbet GLA:D, som er specifikt udviklet til mennesker med slidgigt (artrose). GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark, og har vist sig at være særlig effektiv til at bekæmpe smerterne og forbedre livskvaliteten hos mennesker med Artrose. I vores GLA:D forløb vil vores erfarne eksperter undervise dig i, hvordan du kan tackle dine smerter i hverdagen, og give dig øvelser som er udviklet specifikt til dig. Kunne du tænke dig at komme i gang med et forløb hos os, så er du velkommen til at kontakte os på nedenstående oplysninger.