5.0

Din vej til bedre fysisk velvære starter her

Vi er en specialiseret fysioterapi klinik med speciale indenfor rygsmerter, smerteudredning, slidgigt, ledproblematikker, sport, hovedpine, spædbørn og kvindeproblematikker.

Vi tager udgangspunkt i dig og dine behov, hvor vi kommer omkring helheden og behandler årsagen. 

Specialiserede og erfarne behandlere

Vi er en specialiseret klinik og en af landets førende indenfor viden omkring smerter og behandlingsmetoder. 

Helhedsorienteret fysioterapi

Vi har fokus på at behandle årsagen og ikke kun symptomet. Derfor laver vi altid en grundig forundersøgelse.

Tilskudsordning med “danmark” 

Vi samarbejder med Sygeforsikringen “danmark”, så du som medlem kan få tilskud til dine behandlinger.

10 års jubilæumsdag

Lørdags 25. april 2026 havde vi den bedste jubilæumsdag.

Det var helt særligt at se så mange af jer – både jer der har været med helt fra starten for 10 år siden, og jer der er kommet til undervejs. At I møder op, bruger jeres tid og endda kommer med gaver… det betyder virkelig meget. En af jer havde endda lavet et flot maleri – det siger lidt om, hvor meget hjerte der er i det her. Tak.

 

Samarbejdspartnere, nysgerrige, kollegaer og klienter – det hele smeltede sammen til en dag, der bare føltes rigtig. Vi kan ikke andet end sige tak.

 

Selvom vi normalt er dem, der hjælper andre, så varmer det helt ærligt uendeligt meget at mærke den opbakning den anden vej. Vi er stolte af det, vi har skabt. Men mest af alt er vi stolte af, at det er en holdindsats. Det er jer – og os – sammen, der har gjort det muligt.

 

Og ja… det er ikke altid nemt at være selvstændig i Danmark.
Men vi har klaret de første 10 år. Og vi skal nok klare de næste 10 også.

 

Tak – I er fantastiske

Dygtige og erfarne behandlere

Vi er en specialiseret og kvalitet sikret klinik med en gruppe dedikeret og erfarne behandlere, der tilbyder fysioterapi, med ekspertise indenfor smerter, ryglidelser, slidgigt, kvindeproblematikker, spædbørn, sportsskader mm.​

Alle vores behandlere har eller er i gang med efter- videreuddannelse indenfor områder der kan hjælpe med smerter. Vi har behandlere som fungerer som censorer på fysioterapeutskolerne og samarbejder med lægehusene og andre sundhedsprofessionelle som kan optimere patientforløbene.  
 
Kost sagt, så har vi tiden, ekspertisen og motivationen til at kunne hjælpe dig til et bedre liv.  

Selvstændig i blodet

En bog om mod, fejl og drivkraften til at blive ved – fordi det ligger i blodet

Selvstændig i blodet er ikke en manual, og det er heller ikke en glittet succeshistorie. Det er virkeligheden – rå, ærlig og til tider absurd. Fortalt af en fysioterapeut, der startede på 12 kvadratmeter i Solrød og endte med at drive syv klinikker, kæmpe politiske kampe og rejse sig igen efter både kriser og sammenbrud.

 

Undervejs deler jeg grin, skrammer og erfaringer fra livet som selvstændig – fra at bygge noget fra bunden til at stå alene med ansvaret og kæmpe for balancen mellem faglighed, økonomi og menneskelighed. Bogen handler om modet til at starte, falde og rejse sig igen. For selvstændighed handler ikke kun om forretning, men om værdier, vilje og ønsket om at skabe noget, der betyder noget.

 

Jeg håber, Selvstændig i blodet kan inspirere dig – uanset om du selv er selvstændig, drømmer om at blive det, eller bare er nysgerrig på, hvad der egentlig gemmer sig bag facaden af “det kører bare”.

Glade og tilfredse klienter