top of page
Ryg og Knaecenter logo.png

Rygsmerter

Størstedelen af den voksne befolkning plages af rygsmerter på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. Rygsmerter er derfor også en af de hyppigste smerteproblematikker, som fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater arbejder med på daglig basis. Men ikke nok med at størstedelen af befolkningen oplever rygsmerter på et eller andet tidspunkt i løbet livet, så oplever op mod 10% af befolkningen daglige smerter i ryggen, hvilket medfører problemer med mobilitet og fysisk velvære i dagligdagen. Rygsmerter kan favne bredt ift. kendte diagnosticeret ryglidelser, sygdomme, og til mere uspecifikke smerter og gener. Problemer med smerter i ryggen kan blandt andet skyldes:

 

  • Dårlig arbejdsstilling

  • Dårlig kropsholdning

  • Overbelastning efter fysisk aktivitet

 

I mange tilfælde kan det være svært at komme frem til en egentlig diagnose, da rygsmerter ofte er multifaktoriel af natur. I størstedelen af tilfældene drejer dine rygsmerter sig om helt komplicerede tilstande, som ofte kan forsvinde efter nogle få behandlinger. I sjældne tilfælde kan dine rygsmerter skyldes mere alvorlige årsager som sygdom, slidgigt, diskusprolapser eller andet.

​

Behandling af rygsmerter

Vores specialiserede fysioterapeuter har mange års erfaring i at behandle rygsmerter, og hos Ryg og Knæcenteret vil du altid opleve en helhedsorienteret behandling. Rygsmerter har udviklet sig til en sand folkesygdom og behandlingsmetoderne har fulgt med udviklingen. Alt fra ultralyd, akupunktur, lette træningsøvelser og meget mere. Hos Ryg og Knæcenteret har vi altid patienten i centrum, og behandlingen af dine rygsmerter vil altid være skræddersyet på baggrund af vores indledende undersøgelser og dine individuelle behandlingsbehov. På baggrund af de indledende undersøgelser og mange års erfaring, vælger vi altid de behandlingsmetoder, som vi mener vil skabe de bedste resultater, så du kan komme dine rygsmerter til livs, og øge din livskvalitet.

Udover de forskellige behandlingsmetoder hos vores fysioterapeuter, er der også generelle ting som du kan gøre for at nedsætte din smerteoplevelse. Helt almindelige hverdagsting som den rette mængde væskeindtag, god søvn, sund kost og jævnlig træning, vil potentielt have en positiv effekt på din generelle sundhed og trivsel, samt lindring af dine rygsmerter.

​

Øvelser mod rygsmerter

Vores Fysioterapeuter er specialiseret i at undersøge, behandle og rådgive dig i forhold til dine rygsmerter. I størstedelen af vores behandlingsforløb ved rygsmerter, indgår øvelser / træning, som både kan udføres som individuel træning, hjemmetræning, eller som holdtræning under supervision. Som udgangspunkt vil vi altid være fokus på at øge folks almene komfortniveau, så man hurtigst muligt kan komme tilbage til sin vante hverdag i form af job, familie, hobbyer og andre forpligtelser. Vores øvelser inkluderer ofte, men er ikke begrænset til:

 

  • Øvelser til at øge din styrke

  • Øvelser til at forbedre din udholdenhed

  • Bevægelighedsøvelser

 

Mange rygproblematikker har behov for fysioterapeutisk genoptræning, for at styrke- og stabilitetstræne rygmuskulaturen, og det er derfor altid klogt at konsultere med din fysioterapeut omkring et muligt træningsforløb. Hos Ryg og Knæcenteret kan vi hjælpe dig med at få udviklet et træningsprogram, som er tilpasset dit nuværende udgangspunkt og din skades omfang, så du kan komme af med dine smerter i ryggen.

bottom of page